Fra Livskrise til Drømmeliv: Maria deler sin rejse fra et konventionelt liv som arkæolog til at skabe sit autentiske drømmeliv. Lær, hvordan du kan bryde fri fra samfundets forventninger, omfavne forandring og følge din indre stemme.
Har du nogensinde følt dig fanget i et liv og en historie, der ikke helt føles som dit eget? Mange af os følger samfundets forventninger til, hvordan livet bør være, men glemmer at lytte til vores egen indre stemme. Resultatet? Et liv, der måske ser rigtigt ud udefra, men føles tomt indeni.
For Maria Lisette Jacobsen– også kendt som den urtekyndige ‘Maria Hyldemor’– blev det nødvendigt at bryde fri af normerne. Hun gik fra en fastlagt hverdag som arkæolog, præget af faste rutiner, krav om at passe ind og det konstante løb ifamiliehamsterhjulet, til at skabe sit drømmeliv som klog kone midt i de sydsjællandske skoves fred og visdom.
Med udgangspunkt i en livskrise i 2019 forlod hun alt: løncheck, ægteskab og sit hjem gennem 16 år. Hun sprang ud i det ukendte– en rejse, der førte hende til et nyt liv fyldt med naturens visdom, to bogudgivelser, flere tv-programmer og en succesfuld kursusvirksomhed onlineuniverset Hyldemors Have.
Denne aften deler Maria sin personlige fortælling om modet til at sige farvel til det velkendte og vælge det autentiske. Hun vil inspirere dig til at stille spørgsmål ved normerne, slippe forventningerne og skabe et liv, der føles ægte og meningsfuldt.
- Lækker mad, tilberedt over bål
- 1 special øl eller 1 glas vin, samt vand.
- Motiverende foredrag i fantastiske omgivelser
- Smagsprøver på Marias Fire cider
- Tag tøj på efter vejret, som gerne må dufte af bål...
- Medbring meget gerne et tæppe el. lignende, til at pakke sig ind i.

Velkommen til vores outdoor univers! Uanset hvilken type udendørs event du ønsker, kan vi levere en skræddersyet løsning. Vi har her på siden opstillet flere muligheder, men vi elsker at tænke ud af boksen og vil med glæde sammensætte en begivenhed, med alle jeres idéer og vores ekspertise.Bl.a. via vores dygtige samarbejdspartnere, kan vi arrangere alt fra et endagseventi jeres nærområde, til en vildmarkstur i Canada!
Vi glæder os til at lege med jer!
Ud i livet består af indehaver Bjørn Faxholm samt vores dygtige Instruktører, Kokke og Samarbejdspartnere.
Min passion for udelivet begyndte tidligt. Som barn og ung var jeg spejder, og det var her, jeg fik mine grundfærdigheder i naturen– respekt for omgivelserne, fællesskab, ansvar og glæden ved at være ude i al slags vejr. Det fundament har fulgt mig lige siden.
Jeg har vandret i nogle af Nordens mest rå og storslåede landskaber– i Norge, Sverige og Grønland– og naturen har altid været mit frirum, mit læringsrum og mit sted til fordybelse. Her finder jeg ro, nærvær og energi.
I dag arbejder jeg professionelt som instruktør inden for teambuilding og events, hvor naturen altid er rammen. Jeg brænder for at skabe oplevelser, der styrker fællesskab, samarbejde og personlig udvikling– uanset om det er for virksomheder, grupper eller private. Jeg er uddannet skydeinstruktør i pistol, flugtskydning og bue, og jeg er både lystfisker og jæger– blandt andet med bue. For mig handler det ikke kun om teknik, men om etik, sikkerhed og forståelse for naturens kredsløb.
Mad over bål er en anden stor passion. Det enkle, det nærværende og det smagfulde– hvor ild, råvarer og mennesker samles omkring flammerne. Her opstår de bedste samtaler og de stærkeste minder.
Når jeg selv skal lade op, tager jeg ofte på tur med min hængekøje. Et sted mellem trætoppene, båletsknitrenog stilheden i naturen finder jeg ro og får ladet mine mentale batterier op.
Ud i livet er min måde at dele alt dette på– erfaringerne, passionen og glæden ved naturen– og invitere andre med ud, hvor livet mærkes bedst.
